Fysiske møder og Madens Folkemøde på Lolland-Falster!

Der har været megen aktivitet i arbejdspakke 4 som arbejder med fødevareturisme her i efteråret 2022. Partnerne mødtes igen til et intensivt arbejdsmøde i Nysted, torsdag den 23. september. Her gennemgik vi en række af de spørgsmål og udfordringer, der knytter sig til realisering og markedsføring af de dansk-tyske fødevareruter og hvordan de kan tackles.

Mange af partnerne valgte at blive til dagen efter, hvor Madens Folkemøde, Danmarks største forum for møder og samtaler om mad blev afholdt på Engestofte Gods. Det var anden gang, det nationale folkemøde om mad og måltider blev holdt. Her var mere end 8000 mennesker samlet to dage spækket med debat, oplevelser og engagement i det, vi spiser og skal spise fremover og mange spændende møder på kryds og tværs.
Her samledes landmænd, madhåndværkere, producenter, kokke, foodservice, politikere, forskere og selvfølgelig gæster fra nær og fjern for at tale om aktuelle emner i maddebatten, og der blev holdt mange konstruktive møder.

Madens Folkemøde har udviklet sig til en vigtig signaturbegivenhed for Lolland-Falster, og understøtter i høj grad de temaer, som der arbejdes med i arbejdspakke 4 i TOUR-BO. Folkemødet afholdes igen i 2022, 3. -4. juni.
Efterfølgende blev planerne om de dansk-tyske fødevareruter præsenteret for aktører og Muld-netværket på Lolland-Falster, med stor efterfølgende interesse for tilslutning. Vinterens arbejde styrkes også at en grundig analyse af FEINHEIMISCH, som har udarbejdet et Best Practice Katalog om fødevarenetværk i projektregionen, der udkommer senere på året.

Alt i alt har vi haft stor glæde af at ses ”i den virkelige verden” igennem de sidste par måneder, og vi håber, at dette kan fortsætte på trods af den atter stigende bekymring over udviklingen af Corona.

Carina Woollhead, Guldborgsund Kommune