TOUR-BO-projektet set fra et andet perspektiv

Ved første øjekast er alt en lille smule forvirrende. Der bliver fortalt meget: Interreg 5a-programmet, TOUR-BO-projektet, mange arbejdspakker med arbejdspakkeledere fra forskellige projektpartnere og alle de forskellige funktioner, som hver især har. Det har føltes som kaos.

I første omgang har det handlet om at oprette et mindmap og læse og forstå ansøgningen. Dét store spørgsmålstegn har fulgt mig i første fase, men gennem online-møder blev projektet uge efter uge mere håndgribeligt og forståeligt.

 Og dér viste den første fordel af online-møder sig direkte: Man ser altid og konstant navnene på personen. Altså som ”nybegynder“ en meget god mulighed for at sætte navne på rækken af ”excel-tabel-ansigter“.

Som en positiv overraskelse bemærker jeg hurtigt, at stemplet ”praktikant“ ikke findes hos TOUR-BO. Generelt set er alle venlige og åbne, og når jeg har brug for hjælp, så får jeg den.

Opgaverne er lige så forskelligartede som arbejdsaktiviteterne og partnerne, der arbejder sammen. Det gode herved er, at der ikke gives afkald på de mellemmenneskelige forhold. At partnerne løser deres arbejde med succes er, efter et årelangt samarbejde, ikke noget under.

Men særligt dejligt var det øjeblik under et møde, da sætningen: ”Når I er i nærheden, så kig bare ind, også når det bare er til en kop kaffe“ faldt. Den illustrerer for mig, at de mennesker, som deltager i dette projekt, ikke kun orienterer sig ift. output-indikatorer og målsætninger. De er også interesserede i den fælles vej og i at skabe en vellykket interaktion og et succesrigt samarbejde mellem alle deltagere.

Nøjagtigt sådan betragter jeg også praktikken: Her drejer det sig ikke om et certifikat eller en praktikbekræftelse til praktikanten. Der blev taget hensyn til mine evner og erfaringer, og jeg blev tildelt opgaver, der har været til gavn for projektet og som har givet mig følelsen af, til trods for et begrænset fremmøde i løbet af de tre måneder grundet pandemien, at have været en del af dette projekt.

Mange tak TOUR-BO!

Leonie Sudhop, WFA Kreis Plön